  |
Artikler
Evolution Management har skrevet en række artikler om aktuelle temaer. Du kan frit downloade og bruge artiklerne, bare du altid husker at opgive firma og forfatterens navn. |
Selvledelse i teams.
Selvledelse kommer ikke af sig selv. Det er en kompetence, som individerne i et givent team skal opøve og ikke mindst ville.
Det enkelte individ skal være indstillet på at bryde med vaner, og hele tiden udfordre sig selv og sit eget standpunkt, men samtidig også turde stille samme krav til andre. Det kræver både evne og vilje. Først når alle i et team gør det, vil teamet blive reelt selvledende og selvorganiserende.
Læs artikel om selvlelelse i teams |
Sociallæring som motivation for videre læring
Det formelle samfundets stigende fokus på de individuelle færdigheder og kompetencer, er ofte lig med fokus på de mere boglige færdigheder. Men som fundament for at kunne lære og udvikle sig er det vigtigt at mennesket trives, derfor er det relevant at tænke på sociallæring som motivation for udvikling. Men hvordan kan man i dagligdagen sætte sociallæring på dagsordenen?
Læs artikel...
|
Ligevægt i organisationen (Institutionen?)
Lederen skal være opmærksom på symmetrien i organisationen
Begrebet symmetri forbinder de fleste af os med matematikkens verden, hvor symmetri er til stede, når der er ligevægt og lighed mellem elementer på hver sin side af en akse. Der er balance.
Symmetri i organisationer handler om trivsel på arbejdspladsen. Det handler om relationer mellem mennesker på arbejdspladsen, og dimensionerne ligevægt og lighed er suppleret med ligeværd.
Vi har i mange år været vant til den hierarkiske ledelse, hvor det er en udbredt antagelse om, at der ikke på samme tid kan være symmetri og asymmetri i relationen mellem ledelse og medarbejdere. Som udgangspunkt er der asymmetri som følge af forskelle i magt, roller, ansvar og viden, men i den moderne organisation er magtdistancen ikke så udtalt.
Læs artikel... |
Teamudviklingssamtaler
Med teamudviklingssamtaler, kan I udnytte gruppens samlede muligheder optimalt
og anvende lederens ressourcer mere effektivt.
Teamudviklingssamtalen (TUS) er en udviklingsorienteret samtale mellem en leder og en gruppe af medarbejdere, der har et arbejdsfællesskab, hvor deltagerne fagligt eller opgavemæssigt bruger hinanden, og ofte er afhængige af hinanden.
Der er (mindst) 2 fordele ved TUS. Tid (lederens) og ikke mindst teamudvikling. Som nævnt bruger lederen ofte uforholdsvis meget tid på den individuelle MUS. Normalt afsættes ved MUS 2-2½ time pr. medarbejder inkl. forberedelse, udførsel og opfølgning. Indførslen af teamudviklingssamtaler medfører imidlertid ikke en direkte tidsbesparelse for organisationen. Dels bruger lederen i første omgang ofte ekstra tid på at sætte sig ind i metodikker, teknikker og modeller for TUS, samt i det hele taget at introducere en ny samtaleform i organisationen. Selv om lederen med mange medarbejdere i det lange løb sparer tid ved at satse på TUS frem for MUS, vil medarbejdernes samlede timeforbrug på udviklingssamtaler ofte være øget.
Læs artikel...
|
Forandringsledelse i hverdagen
Forandringer sker hele tiden, og det giver ikke mening at tale om ledelse uden også at tale om forandringer.
Udtryk som forandringsledelse, forandringsprocesser, modstand mod forandring, forandringsparathed og forandring som tilstand har mange talt meget om. De hører til dagens orden eller uorden. Men der skal handling til. Det drejer sig ikke om ord men om at ændre, hvad jeg vil kalde det levede liv i institutionen, på kontoret og værkstedet. Det er det daglige liv, det drejer sig om. Og netop derfor er det vigtigt, hvordan vi forstår og behandler hverdagen og livet på arbejdspladsen. Vi skal først forstå, før vi kan forandring.
Læs artikel...
|
Pædagogens rolle
Børn og unges evne til at skabe relationer er blevet en afgørende faktor i processen mod at skabe sig et ønskværdigt ungdomsliv og senere voksenliv.
Pædagogers rolle og funktion i landets daginstitutioner har de sidste år ændret sig markant. Det er der grundlæggende ikke noget nyt i, for børne- og ungdomskulturen har altid flyttet sig, og har ændret sig i takt med samfundets udvikling og liv. Derfor er det naturligt, at pædagogers faglige færden også ændrer sig i takt med den overordnede samfundsudvikling.
Men for at kunne stille skarpt på pædagogers rolle og funktion, er det vigtigt at forstå, og være bevidst om, hvad man som barn og ung bevæger sig hen imod. Hvilket fokus er relevant for pædagogers arbejde nu og i den næste tid?
Læs artikel... |
Pædagogens rolle 2
(Pædagogens rolle 1 kan med fordel læses før denne artikel)
Når nu den ændrede samfundsstruktur og de forandrede værdier giver børn og unge andre forudsætninger for at skabe egen identitet og status, hvad bliver så vigtige fokusområder i det pædagogiske arbejde?
I artiklen om pædagogens rolle 1 argumenterede jeg for vigtigheden i at pædagoger, lærere og andre, som har deres dagligdag med børn og unge, skal arbejde med at udvikle børn og unges evner til at skabe relationer. Men det fokus gør det naturligvis ikke alene.
Læs artikel... |
Dokumentation kan løfte niveauet i daginstitutioner
Hvordan kan daginstitutionerne, i en travl hverdag, konstruktivt benytte kravet om mere dokumentation, til at styrke egen praksis?
Kravet om mere dokumentation, stiger stødt i dagsinstitutionerne. I takt med samfundets forventninger og det store fokus på synlighed og resultatkrav i institutionerne, er det at kunne dokumentere sin pædagogiske praksis en større, og vigtigere del, af institutionernes liv. Er dokumentationsarbejdet bare endnu en tung arbejdsopgave daginstitutionerne bliver pålagt, eller er det en reel mulighed for institutionerne til, at påvise hvilken stor, og kvalitativ indsats der faktisk foregår i langt de fleste dagtilbud?
Læs artikel...
|
Flow som begreb
Flowbegrebet dukker op i flere og flere sammenhænge. Men hvad betyder flow enligt, og hvor kan det bruges? Her er lidt konkrete fakta og information om emnet.
Hvad er flow?
De fleste af os kender den oplevelse af at ”forsvinde” fuldstændigt ind i en aktivitet. Det kan være alt fra en sportsaktivitet, en bog eller til en arbejdsopgave. Flowtilstanden er kendetegnet ved, at man er fuldt ud fokuseret og koncentreret; samtidigt har man styr på hvordan situationen skal håndteres, og hvordan man lykkes med udfordringen. Flow er altså, når vi oplever os selv udfordret til grænsen af vores kunnen. Der er optimal sammenhæng mellem udfordring og kompetencer.
Læs artikel... |
Organisationers evne til effektivitet
Organisationers evne til at være effektive og opnå de ønskede resultater, er afhængig af organisationens struktur. Denne struktur er ofte domineret af, mere eller mindre bevidst valgte antagelser som regler, normer og mål. Er der nogen værktøjer som i praksis, kan påvirke og styre organisationens grundliggende antagelser mod en effektiv struktur?
Læs artikel... |
Kompetenceudvikling i det offentlige.
Der er afsat 700 millioner til kompetenceudvikling i det offentlige, men hvem har egentlig gavn af dem?
I årevis har vi kunne høre og læse om, at vi kommer til at mangle hænder. Mangel på lærere, mangel på læger, mangel på plejepersonale, mangel på pædagoger – mangel på arbejdskraft. Samtidig kan vi høre, og læse om, at der igen skal spares på børnepasning, og at pædagogerne bruger mere tid på administration end på vores børn. At der igen skæres ned på dagpengene, at alle skal sende 4 ansøgninger om ugen, uanset at man har job om en uge. Velfærd et evigt tema – hvor meget og hvor lidt skal det offentlige tage sig af?
Læs artikel...
|
Travlhed eller mangel på motivation?
På det danske arbejdsmarked føler flere og flere danskere sig stressede, og har ofte svært ved at finde motivationen til de mange arbejdsopgaver. Hvordan finder man motivationen til at modstå dagligdagens travlhed?
Vi lever i et samfund, hvor det på overfladen aldrig har gået bedre, hvor mange mennesker aldrig har været så velhavende, og velstillede som nu. Alligevel oplever mange en stigende travlhed, og vi kan jævnligt læse om en konstant stigning i stressfaktoren hos mange danskere. Alt for mange medarbejdere føler de hele tiden skal præstere mere, og at selv en ekstra indsats ikke er tilstrækkelig – som aldrig før, søger mange hjælp og motivation til at løse dagligdagens opgaver. Hvorfor nu det?
Læs artikel...
|
Den innovative virksomhed
Som aktiv på det danske arbejdsmarked oplever mange, en stigende forventning fra virksomheder og samfund om, at kunne tillære sig ny viden og kompetencer. Hvorfor dette fokus på løbende udvikling?
Det er ikke nogen hemmelighed, at forudsætningerne og spillereglerne for, at drive virksomhed er i rivende udvikling. Udviklingen fra industrisamfund til vidensamfund er for alvor ved at træde i kraft, hvilket især ses i form af brancheglidninger og sammensmeltninger. I brancher som tele, medie og den finansielle finder man måske de tydeligste spor på fælles interesser i disse år. Hvis man som etableret virksomhed ikke vil miste terræn, er der ikke behov for at skære lidt i omkostningerne – der er behov for, at man udvikler helt nye forretningsmodeller. Der er behov for at være innovativ.
Læs artikel... |
Trives I?
Trivsel er på dagsordenen. Hvis ikke medarbejderne trives, kan det blive dyrt! Men hvad skal man være opmærksom på i arbejdet med, at skabe trivsel på arbejdspladsen?
Mange virksomheder oplever vanskeligheder med, at rekrutterer nye medarbejdere. Samtidig hører vi flere og flere virksomheder og institutioner, give klart udtryk for at ”medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource”. Et centralt fokus er heraf, om medarbejderne trives? For hvis medarbejderne ikke trives levere de sandsynligvis ikke det maksimale, antallet af sygedage ligger højt, eller måske finder de nye græsgange. Konsekvenser vil være besværlige, og omkostningsrige for organisationen. Nye tal viser at, et rekord stort antal af de bedste medarbejdere bliver kontaktet, og tilbudt at skifte det nuværende job ud med et andet. Derfor må vi have fokus på medarbejdertrivsel!
Læs artikel...
|
|
|
| Evolution Management | Erik Bøghs Alle 17 | 2860 Søborg | Tlf.: +45 2547 7038 | kontakt@evolutionmanagement.dk |
|
|
|