Pædagogisk udfordring
Dokumentation kan løfte niveauet i daginstitutioner
Hvordan kan daginstitutionerne, i en travl hverdag, konstruktivt benytte kravet om mere dokumentation, til at styrke egen praksis?
Kravet om mere dokumentation, stiger stødt i dagsinstitutionerne. I takt med samfundets forventninger og det store fokus på synlighed og resultatkrav i institutionerne, er det at kunne dokumentere sin pædagogiske praksis en større, og vigtigere del, af institutionernes liv. Er dokumentationsarbejdet bare endnu en tung arbejdsopgave daginstitutionerne bliver pålagt, eller er det en reel mulighed for institutionerne til, at påvise hvilken stor, og kvalitativ indsats der faktisk foregår i langt de fleste dagtilbud?
Vi tror på det sidste! Vores oplevelse af praksis viser, at det kan lade sig gøre at løfte niveauet i den pædagogiske praksis ved at arbejde seriøst, struktureret og målrettet med dokumentationsarbejdet. Det pædagogiske felt, er længe blevet beskyldt for ikke at kunne beskrive egne fortræffeligheder. Dette er en mulighed.
Men hvilke fordele er det vi ser? Det første mange tænker, og fokusere på, når der bliver talt om mere dokumentation er den ekstra arbejdsopgave, besværet, samt hvem skal gøre det, og hvordan får vi det implementeret? Jeg vil gerne svare på ovenstående spørgsmål, men vil først nævne nogen af de mange fordele, som der er ved at kunne dokumentere sin pædagogiske praksis.
Alle institutioner er sammensat af medarbejdere med forskellig baggrund, fra forskellige seminarer, uddannede, og ikke uddannede, ældre og yngre medarbejdere osv. Det er ofte en klar fordel i forhold til fordeling af arbejdsopgaver, børnenes idealfelt, og det sociale liv. Men forskelligheden kan også ofte skabe forvirring i det daglige pædagogiske arbejde, og det er fordi vi som udgangspunkt arbejder ud fra forskellige metoder og forståelsesrammer.
Dokumentationsarbejdet kan være kraftigt medvirkende til, at skabe et fælles udgangspunkt for den daglige pædagogiske praksis. Hvis institutionen bevidst vælger, at implementerer og arbejde ud fra en fælles metode, vil dette fælles udgangspunkt hurtigt udvikle sig til en af hjørnestenene for det daglige arbejde. Grundlæggende giver det tryghed, at alle medarbejdere arbejder ud fra en og samme metode, det vil kræve alle medarbejderes deltagelse, uanset uddannelse, baggrund og erfaring. Alle får dermed indflydelse og ansvar for institutionens liv og praksis.
Når der arbejdes konstruktivt med dokumentationsarbejdet, vil det give mulighed for faglige debatter, hvor ægte nysgerrighed og refleksion over kollegaernes praksis vil dominere. Der vil altså med andre ord, blive skabt et læringsrum, til gavn for alle medarbejderes udvikling. Denne tilgang til arbejdet vil gøre det tydeligt i organisationen ”hvorfor vi gør som vi gør” og give muligheden for, at fremvise resultaterne af indsatsen. Dertil vil arbejdet, som udgangspunkt, blive mere nuanceret, og det bliver tydeligere hvilken pædagogisk indsats, der vil være den bedste på det givne tidspunkt.
Som en sidste ting, er et godt dokumentationsarbejde det bedste udgangspunkt, for samarbejde med andre interessenter. Kan man dokumentere sin indsats er det meget lettere at komme til orde på eksempelvist forvaltningsniveau. Samarbejdet med skole, psykologer, og forældre tager ofte afsæt i det perspektiv som har den bedste viden og dokumentation. Den pædagogiske praksis har altid været meget styret af følelser og holdninger, hvilket er godt i dagligdags praksis, men ikke altid godt nok – men med et godt stykke dokumenteret arbejde i baghånden, vil man stå med gode forudsætninger for det fremadrettede arbejde.
Der findes mange dygtige pædagoger som gør et rigtig godt stykke arbejde i institutionerne. Men vi kan også se, at nomineringerne de sidste mange år ikke er blevet bedre, og at der kommer flere medhjælpere. Hvorfor ikke vælge at benytte denne store kapacitet som et aktiv og støtte til de pædagogisk uddannede. Ved en fælles metode skal alle medarbejdere deltage i dokumentationsarbejdet, men selvfølgelig skal der altid tages forbehold for forskellige forudsætninger. Men med mere kvalificerede, og aktive medhjælpere, bliver personalegruppen mere homogen, og hvis medhjælperne får et større ansvar, får de givetvis også større interesse for faget.
Hvordan foretager vi så dokumentationsarbejdet?
I institutionsverden er der masser af arbejdsopgaver, og tid er en kostbar ressource. For at det kan lade sig gøre, at arbejde med dokumentation af den daglige praksis, er det vigtigt at finde en metode som er let anvendelig, og ikke er en” tidsrøver”. Vi har gode erfaringer med grundlæggende, at involvere alle medarbejdere både uddannede og ikke uddannede. Det er klart at alle ikke har samme forudsætninger, og det skal der tages løbende højde for. Vi arbejder med en metode vi kalder ”PIRO”, en metode som vi selv har udviklet, men som er tilsat mange gode gamle tanker og teorier. Det er altså en tilgang hvor nogle elementer kan genkendes af mange, og derfor er nem at komme i gang med.
Modellen er opbygget over pædagogiske relationer, observationer og indsats. Arbejdet med pædagogiske relationer og observationer vil jeg ikke gå nærmere ind i. Fokus ligger i dette indlæg kun på, hvordan vi arbejder med dokumentationsarbejdet af selve indsatsen, hvor vi altså bruger ”PIRO” som en fælles platform.
I arbejdet med at dokumentere hverdagens mere markante pædagogiske arbejdsopgaver, er det vigtigt at forholde sig til en gennemtænkt struktur. Strukturen i ”PIRO” er sådan sammensat, at den blandt de involverede medarbejdere, skaber et fælles udgangspunkt for den opgave der skal løses. Det fælles udgangspunkt er fundamentet, for både egen og fælles refleksion og over barn, udvikling og indsats.
Samtidig er det afgørende, at der indledende i forløbet bliver sat målbare forventninger, og kriterier til indsatsen, sådan at der løbende i processen kan evalueres, om arbejdet faktisk gør en forskel, eller om der skal sadles om i forhold til indsats og/ eller involverede.
Vores erfaringer siger os, at får man indarbejdet nogle rutiner og gode vaner, er det et meget effektivt redskab til dokumentationsarbejdet. Et redskab der samler personalegruppe, men et redskab der ikke er en ny tidsrøver. Det er vigtigt at alle medarbejdere er deltagende på et eller andet niveau, ellers kan man ikke forvente, at opleve den tidligere beskrevne synergi effekt.
Og husk at det handler om at: ”hvis du skal have folk til, at sejle ud og opdage Amerika, skal du ikke bare sætte dem til at bygge skibe, men give dem trangen til at udforske verdenshavene…”
|