Udvikling af grupper og teams
Opbygning, vedligeholdelse og motivation af grupper og teams.
Velfungerende grupper og teams optimerer organisationens ressourcer, kompetencer og arbejdsglæde. Vores kursus indeholder 4 fokuspunkter, som Evolution Management har afprøvet og udviklet på en måde, så de har effekt sammen eller hver for sig. Motivation, kommunikation, selvledelse og teamudviklingssamtaler er alle grundsten i udviklingen af grupper og teams.
Motivation og engagement:
Hvad kan jeg som medarbejder forvente af min arbejdsplads og hvad kan min arbejdsplads forvente af mig?
Hvordan kan vi blive beviste om hvad der motivere os selv og andre? Hvilke mekanismer styrer vores engagement?
Kommunikation:
Hvordan kan man forstå kommunikation? Hvilke forhindringer er til stede når man kommunikere? Hvordan kan man fremme kommunikationen i teams?
Selvledelse:
Hvordan tager jeg ansvar for mig selv, mit arbejde og min arbejdsplads. Hvilke fordele og muligheder ligger der i at være proaktiv. Hvilke målsætninger har jeg med mit arbejde?
Teamudviklingssamtaler:
Hvad er forskellen på TUS kontra MUS? Hvilke muligheder ligger der i teamudviklingssamtaler? Hvordan skal de afvikles, struktureres og af hvem?
Ingen udvikling uden ledelse, derfor berøres ledelse i alle 4 fokuspunkter, og vi har mulighed for at tilpasse kurset alt efter om målgruppen er ledelsen, mellemledere eller medarbejdere.
Som altid afholder vi et formøde, hvor forventninger afstemmes, og hvor i selv har mulighed for at vælge det eller de fokuspunkter, der er mest relevant for jeres organisation her og nu. Den samlede pakke giver organisationen en fælles platform for udvikling af grupper og teams, men er også effektive værktøjskurser hver for sig.
Evolution Management tilbyder et kursus hvor jeres praksis er udgangspunktet, og vores bidrag fremmer den faglige ekspertise, således at en struktureret metode bidrager til udvikling af grupper og teams, samtidig med at jeres arbejdsmiljø optimeres. Det er med til at sikre fastholdelse af gode medarbejdere, og attraktiv for nye medarbejdere.
Målsætning med kurset
Målsætningen med kurset er at give deltagerne overblik og redskaber til, at kunne reflektere over det forestående arbejde med, enten at opbygge, vedligeholde eller motivere den gruppe, eller det team den enkelte leder eller deltager i. Målet er at sikre at den enkelte tager ansvar, og at personalets kompetencer udnyttes optimalt.
Ved hjælp af opgaver, og kortere teoretiske oplæg, skabes mulighed for at planlægge, og afvikle dynamiske processer, der hurtigt vil samle organisationens grupper eller teams til effektive, homogene og velfungerende enheder.
Varighed og indhold
Kurset kan afvikles på flere forskellige måder alt efter hvad jeres behov er, og hvor jeres fokus ligger.
Alle 4 fokuspunkter kræver 2 kursusdage.
”krisetilbud” – 2 dage 11.998,00 kr. ex. moms. (normalpris 18.000,00 ex. moms)
Underviser
Kurset afvikles af Tommy H. Widriksen og/ eller Mikkel Müller. Læs evt. mere under vores profiler
|