Pædagogisk udfordring
Pædagogens rolle 2
(Pædagogens rolle 1 kan med fordel læses før denne artikel)
Når nu den ændrede samfundsstruktur og de forandrede værdier giver børn og unge andre forudsætninger for at skabe egen identitet og status, hvad bliver så vigtige fokusområder i det pædagogiske arbejde?
I artiklen om pædagogens rolle 1 argumenterede jeg for vigtigheden i at pædagoger, lærere og andre, som har deres dagligdag med børn og unge, skal arbejde med at udvikle børn og unges evner til at skabe relationer. Men det fokus gør det naturligvis ikke alene.
Mange institutioner har i dag, og med god grund, sat fokus på den anerkendende undersøgelse(på engelsk Appreciative Inquiry). Det anerkendende perspektiv er en rigtig god måde at forholde sig til andre mennesker på. Det er en konstruktiv platform, hvor vi ser og oplever hinanden. Det handler om at stille nysgerrige spørgsmål til hinandens ressourcer, og undres sammen. Det er ikke et værktøj til problemløsning, men en metode til sammen at sætte fokus på det der fungerer, og som vi værdsætter i hverdagen. Derigennem fokuserer vi på ressourcerne frem for på problemerne. Hos Gitte Haslebo og Allan Holmgren kan en del af grundholdningen tolkes således: De der undersøger problemer, bliver eksperter på problemer; hvorimod de, der vil undersøge det der virker, bliver eksperter på det der virker. Det anerkendende perspektiv handler altså om at forholde sig lydhør og respektfuldt overfor den andens oplevelser og erfaringer, og ikke som det indimellem, i et misforstået lys, opleves som ros og betingelsesløs beundring.
Netop pædagogens evne til at kunne lytte og at forholde sig konstruktivt til barnet eller den unges historie, giver muligheden for, at kunne opdage og respektere de personlige ressourcer det enkelte barn eller unge besidder. Ved at fokusere på netop disse ressourcer, vil det ofte være meget lettere at aktivere barnets eller den unges motivation og energi. Når denne energi er aktiveret bliver det pædagogens rolle, i samarbejde med barnet/ den unge, at undersøge mulige veje mod en ønsket eller styrket identitet.
Skal man som professionel arbejde ud fra det anerkendende perspektiv, bliver pædagogens evne til at komme i dialog med barnet/ den unge central. Relationen mellem barnet og pædagogen bliver afgørende, for det bliver via dialogen, der kan opnås konsensus om fremtidsperspektiverne. Det er gennem dialogen at den anerkendende undersøgelse udfoldes, sådan at barnet/ den unge kan søge nye måde at se sig selv på og derigennem nærme sig idealbilledet.
Men hvordan kan man som pædagog øve indflydelse på barnets narrativ, sådan at livshistorien matcher de vurderinger omgivelserne har af barnet/ den unge? Med udgangspunkt i den socialkonstruktionistiske tænkning tror jeg på, at menneskers identitet skabes i relation til andre mennesker. Tænk bare hvis vi levede på en øde ø uden kontakt til andre mennesker. Hvem skulle vi så spejle os i og dermed blive bekræftet eller afkræftet i vores handlinger - de handlinger som afspejler vores identitet?
Med det udgangspunkt bliver det meget vigtigt at hjælpe barnet/ den unge til at opnå et selvbillede og en selvforståelse, som primært bliver spejlet og modtaget positivt af det omgivende samfund.
Alle mennesker har fortællinger om sig selv, og de omgivende relationer har fortællinger om hinanden. Problemet er hvis de to perspektiver af fortællinger ikke passer sammen. F.eks. hvis en pige i 7. klasse tror, at hun er verdensmester i sang, og tror hun skal være den nye Céline Dion. Hele den omgivende verden kan høre og se hun er glad for musik, men også at hun synger pivfalsk og dårligt. Hvis det er tilfældet vil de to fortællinger ikke stemme overens, og pigen vil sandsynligvis møde mange negative tilbagemeldinger fra de omgivende relationer. I den forståelse betyder det at vores personlige beretninger, må deles med et antal mennesker, der kan verificere historien og dens gyldighed. Vi kan således ikke ubetinget definere os selv, men vil altid være afhængige af den kollektive logik fra de mennesker, som omgiver os.
Nogle mennesker, ofte udsatte eller marginaliserede børn og unge, med rod i deres livshistorie oplever at deres fortælling, er en tragedie med dem selv som hovedperson. Men alle historier har en skjult pointe, perspektiver som ikke bliver foldet ud. Det er i disse pointer og perspektiver alt råmaterialet til at skabe en alternativ historie ligger gemt.
Terapeuten Michael White sagde for år tilbage, ”det er ikke personen som er problemet, det er problemet som er problemet”. Netop den pointe er et godt udgangspunkt, for at skulle arbejde med at opbygge eller styrke et uholdbart eller svagt narrativ. Pædagogens roller er her at skabe et rum, hvor man i samarbejde med barnet/ den unge kan hjælpe med, at skabe et narrativ der hænger troværdigt sammen. Dermed bliver relationen til barnet/ den unge igen central. Det kræver masser af tillid og gensidig respekt, at kunne etablere et samarbejde, hvor man kan revidere den unges narrativ.
Michael White har opfundet en metodik, som han kalder eksternalisering. Denne metode havde White stor succes med i arbejdet med børn og unge. At eksternalisere et problem vil sige, at flytte eller trække problemet ud som var det et fysisk objekt. Når det lykkedes at flytte problemet væk fra barnet/ den unge, og det betragtes som en genstand, åbnes der op for at barnet måske kan se problematikken fra andre og nye perspektiver. Væsentlige historier som er modstridende med den dominerende historie kalder White for ”Unique outcomes”. Det er disse historier pædagogen skal forstå at fange, og sammen med barnet/ den unge, give mulighed for at skabe nye narrativer.
Denne type samtale, hvor man snakker om problemet som problemet, og ikke personen som problemet, er meget effektfuld, da man undgår at barnet/ den unge føler nær samme grad af skam eller utilstrækkelighed som ellers nemt kan forekomme. I denne metode er det også en åbenlys gevinst, da der skabes et læringsrum for barnet/ den unge, hvor man i højere grad bliver i stand til at handle og forme sit eget liv i forhold til det omgivende samfund.
Artikel af Mikkel Müller/ Evolution Management
|