00

Værdier


Nærhed til kunderne
Vi lægger i vores arbejde vægt på, at fastholde nærheden til kunderne. For os er enhver opgave unik, og vores rådgivning er tilpasset den enkelte kundes situation og omgivelser. 

Samspil mellem teori og praktisk erfaring
Med et helhedssyn på vores kunders organisation, kombinerer Evolution Management relevant teori med praktisk erfaring. Teori skal omsættes til brug i hverdagen. 

Engagement og modspil
Et samarbejde med Evolution Management er kendetegnende ved loyalitet og engagement. Vi indgår som aktive sparringspartnere i organisationens forandringsprocesser, og påtager os et medansvar for, at kunden opnår succes. Konstruktivt og ærligt modspil er, efter vores begreber, til gavn for begge parter. 

Samarbejdets styrke
Vi tror på samarbejdets styrke. Vi mener, at konsulentarbejde udvikles bedst i teams, og at virksomhedsudvikling skabes ud fra et fællesskab. Det er vigtigt for os, at vores kunder er aktive medspillere af organisationens udvikling, og får ejerskab. Ideerne er mange, og med rådgivning, coaching eller supervision lige ved hånden skabes resultatet i fællesskab.
 
Individuelle præstationer
Vi har brug for den individuelle præstation, og den personlige ambition. Her ligger kraften til forandring og udvikling, og herfra kommer den selvtillid og den personlige gennemslagskraft, der er nødvendig i rådgivningssituationen. Den virksomhedsmæssige styrke afhænger også af samarbejdet. Det er i aflejringen på organisationens samlede viden og kompetence, den individuelle præstation skal vurderes og belønnes. 

Frihed som motivationsfaktor
Vi er i Evolution Management grundlæggende engagerede og ansvarsbevidste mennesker, som trives bedst med frihed, og motiveres af åbne rammer. 

Dialog som styringsinstrument
Vi tror ikke på regler som det primære styringsinstrument. Med udgangspunkt i en effektiv teknologisk og administrativ infrastruktur, sker styring i Evolution Management først og fremmest via formidling af holdninger og forventninger. Af samme grund handler ledelse hos os først og fremmest om strategisk fokusering, og om at skabe de bedst mulige rammer for projekternes afvikling, og medarbejdernes trivsel. 

Uformelt miljø
I Evolution Management tror vi på, at viden og kundskab bedst skabes og trives i et uformelt miljø, hvor faglige og professionelle holdninger, samt det gode argument er bestemmende. Som konsulentfirma er vi afhængige af den dynamik, der skabes blandt medarbejderne. Der skal derfor være plads til initiativer og nye ideer.



Evolution Management | Erik Bøghs Alle 17 | 2860 Søborg | Tlf.: +45 2547 7038 | kontakt@evolutionmanagement.dk